Kom og oplev hvad fritidsflyvning drejer sig om...
På Herning Airshow får du mulighed for at komme op og flyve i et af de fire typer fly, der medvirker på showet.
Det koster kr. 150,- pr. person, og beløbet dækker udelukkende de omkostninger, der er forbundet flyvningen.
Formålet med gæsteflyvningerne er at udbrede interessen for de forskellige former for fritidsflyvning.
Gæsterflyvningerne foregår med dygtige privatpiloter, der naturligvis alle er gyldigt certificeret på den flytype de flyver.
Alle de benyttede luftfartøjer er omfattet af den lovpligtige passagerforsikring.
Hvis du vil vide mere om hvordan du selv kan blive pilot på et af de nævnte flytyper, så klik dig ind på klubbernes hjemmeside..

 |
|
Motorfly er den mest almindelige slags fly i Danmark. Nogen vil måske mene at også ultralette fly samt motorsvævere kunne kaldes motorfly, eftersom de alle har motor ombord. Sådan er det ikke.
Betegnelsen motorfly referer til typen af fly, nemlig motoriserede fly med stor lasteevne og som må bruges til passagertransport. De store jet fly som hvert år flyver dig på sommerferie hører også ind under denne kategori. Motorfly er i øvrigt den eneste type fly, der må flyve om natten.
Du kan evt. kigge forbi Herning Motorflyveklubs hjemmeside for mere information - KLIK HER
|
 |
|
Alle mennesker kender svævefly. Det er elegante og smalle fly med enormt lange vinger. Stille og lydløst glider de rundt mellem skyer, men tag ikke fejl. Et svævefly er yderst manøvredygtigt og kan flyve endog meget hurtigt og lave vilde ting på himlen - det gør vi dog ikke med dig om bord, bare rolig!
Du kan evt. kigge forbi Herning Svæveflyveklubs hjemmeside for mere information - KLIK HER |
 |
|
UL fly er for entusiaster og ofte også for folk med forstand på - og hang til - motorer. UL står for ultra let. Det betyder at flyet for at kunne blive godkendt ikke må veje ret meget. Det stiller store krav til de materialer maskinen er bygget af og ikke mindst motoren. Ultralette fly er meget billigere i drift end motorfly, og man må selv reparere på flyet og udskifte dele. Så når du møder et UL fly ved du, at piloten har hænderne skruet rigtigt på.
Du kan evt. kigge forbi Herning UL-flyveklubs hjemmeside for mere
information - KLIK HER |
 |
|
Motorsvævefly forener det bedste fra to verdener, nemlig motorflyets frihed til at rejse hvorhen man lyster uden at spekulere på termik og svæveflyets gode økonomi og tilgængelighed. Motorsvævfly kan nemlig flyves på et svæveflyvecertifikat efter let omskoling. Det betyder, at det er væsentligt billigere at få certifikat til motorsvæver og at de efterfølgende timer i luften er ligeledes noget billigere end motorfly. Motorsvævefly må maksimalt veje 700 kg. og medføre to personer.
Du kan evt. kigge forbi Herning Svæveflyveklubs hjemmeside for mere information - KLIK HER |
|